Politisk handling nødvendig for at redde svigtede katte

De danske katte har hårdt brug for hjælp - dyreværnsforeninger og dyrlæger opfordrer nu til lovgivning på området.

En samling af danske dyreværnsorganisationer har ugen igennem sat fokus på katte. Katten er det mest holdte kæledyr i Danmark - alligevel er der en række punkter, der må forbedres, så kattens velfærd højnes markant og tiltrængt.

"Der er helt overordnet flere store udfordringer; Vi mangler en lovgivning, der gør det obligatorisk at mærke og registrere ejerkatte, vi mangler oplysning om vigtigheden af at neutralisere ejerkatte, vi mener, der skal løftes et politisk ansvar kommunalt, og så skal vi også have vendt udviklingen med dumpede katte, hvor nogle ejere simpelthen smider katte ud", siger Jens Jokumsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Obligatorisk mærkning er afgørende

"En klar forudsætning for at placere et ansvar for en kat er at kende ejerforholdet eller mangel på samme. Derfor er det også min opfattelse, at ejerkattenes ejere skal mærke og registrere deres katte. Det er den eneste måde, vi kan minimere problemet vedrørende de herreløse katte", siger Vibeke Haslund", formand for Det Danske Katteregister.

Den Danske Dyrlægeforening understreger også vigtigheden af obligatorisk mærkning:

"Dyrlæger må aflive mange sunde og raske katte, fordi det ikke er muligt at finde ejeren, og det ikke er muligt at få dem afsat. En obligatorisk mærkning vil gøre det muligt at pålægge ansvaret for katten hos den retsmæssige ejer og ikke hos de frivillige organisationer", siger formand Carsten Jensen.

Neutralisering kan bremse udvikling

Den store bestand af herreløse katte kan også kontrolleres bedre. Hvis man ikke er villig til at tage ansvar for kattekillinger, så skal man lade sin kat neutralisere, hvis den færdes udenfor.

"Oplysning om neutralisering af private såvel som vildtlevende katte er i sidste ende den eneste vej frem. Dette skal ske i samarbejde mellem borgere, dyrlæger og dyreværnsorganisationer, og staten skal på banen. Staten bør afsætte penge til at få neutraliseret vildtlevende katte fordelt over hele Danmark", siger Fransiska Jacobsen, kommunikationschef hos Inges Kattehjem.

Også hos Kattens Værn opfordrer man til at neutralisere.

"Det er i høj grad politikerne, der skal tage ansvar i form af en kattelov, der både forpligter til mærkning og neutralisering af tamkatte. Mens vi venter på politisk handling, starter det hos katteejerne, der bør mærke og neutralisere allerede nu, siger Mogens Wilbert, direktør i Kattens Værn.

Vi skal alle hjælpe

Fælles for alle organisationerne bag kampagnen er et ønske om en lov for katte, som de mener er første skridt på vejen. Derfor har de udfærdiget og sendt en handlingsplan til fødevareministeren og kommunerne.

"De store problemer med herreløse katte er i princippet alles ansvar. Vi har brug for langt større ansvarlighed hos katteejere, og for at få defineret hvornår en kat betragtes som en ejerkat. Vi har brug for, at kommunerne tager ansvar, og ikke blot overlader det til dyreværnsforeningerne, og vi har brug for at politikerne lytter til os og lovgiver på området. Kun ved fælles indsats kan vi løse den store udfordring", siger internatbestyrer i Dansk Dyreværns Aarhus Anne Trane.

Fra Kattens Værn lyder også en opfordring til danskerne:

"Jeg vil opfordre alle til at holde øje med kattene i nærområdet. Ser de ud til at have det godt? Hvis ikke, er det på tide at reagere. Ikke først, når de er på nippet til at dø af sult, eller er blevet så syge, at man ikke kan undgå at se det, selvom man står med lukkede øjne. Hvis vi alle tager ansvar for de katte, der er i Danmark, vil vi kunne vende den negative udvikling", siger Mogens Wilbert.

Fakta

  • Dyreværnsorganisationernes handlingsplan indeholder forslag til en kattelov, der blandt andet gør mærkning og registrering obligatorisk.
  • Handlingsplanen er sendt til fødevareministeren, til kommunerne, til Kommunernes Landsforening og alle dyrevelfærdsordfører.

Kommuner svigter herreløse katte

Udfordringerne med herreløse katte i Danmark vokser, og hver anden kommune har ikke taget stilling til herreløse katte, viser rundringning. Det får dyreværnsorganisationer til at efterlyse kommunalt ansvar.

Flere steder i Danmark er boligforeninger, havneområder og villakvarterer tilholdssted for herreløse katte. Kattene har ingen ejer, og når de bliver syge, bestanden for stor eller på anden vis kommer i nød, er der ofte ingen -udover dyreværnsorganisationerne- der griber ind. Nu efterlyser ni dyreværnsorganisationer derfor et kommunalt ansvar for de herreløse katte.

"Dyrenes Beskyttelse har foretaget en undersøgelse blandt samtlige kommuner - kun hver anden har en plan for herreløse katte. Og hos flere er planen desværre blot, at de henviser til en dyreværnsorganisation. Vi ønsker, at kommunerne tager ansvar for de herreløse katte i form af konkrete handlingsplaner, så man ikke blot lappeløser, når problemet er for stort, men i stedet forbygger - det vil beskytte kattene bedst," siger Jens Jokumsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Aftaler er for få og kommer for sent

Hos Kattens Værn arbejder man netop med blandt andet indfangning af herreløse katte i kommunerne, og her har man på nuværende tidspunkt kun aftaler med 38 ud af de i alt 98 kommuner.

"Nogle kommuner kan heldigvis se vigtigheden i en aftale om regulering af herreløse katte, men desværre er det ofte sådan, at aftalerne først bliver lavet, når der er et reelt behov - det er ikke forebyggende. Det -og at der er så mange kommuner, der slet ikke har aftaler- er meget problematisk, for problemet vokser blot, hvis man lader stå til", siger Mogens Wilbert, formand for Kattens Værn.

Organisationer hænger på regningen

Aarhus er en af de kommuner, der har lavet en aftale med Dansk Dyreværn Aarhus om indfangning og regulering af herreløse katte.

"Desværre skæres der i tilskuddet år for år, så pengene dækker ikke udgiften til reguleringen af de herreløse katte. Det betyder, at vi i Dansk Dyreværn Aarhus selv må betale op mod 150.000 kroner om året til indfangning, aflivning, neutralisering, mærkning og genudsætning", forklarer internatbestyrer Anne Trane.

Vi kan ikke være det bekendt

Alle ni organisationer vil gerne hjælpe katte i nød, men problemet er stigende, og organisationerne kan ikke følge med, hverken med plads eller penge. Derfor appellerer de nu til kommunerne om at tage ansvar for de herreløse katte, der lever i deres områder.

"Vi kan ikke være bekendt, at vi har syge, herreløse dyr gående rundt, som ingen tager sig af", siger Vibeke Haslund, formand for Det Danske Katteregister og fortsætter:

"Vi er for det første nødt til at kende ejerforholdet, så ejerkatte er ejernes ansvar, mens kommunerne bør have en handleplan for herreløse katte. Hvis ejerne tager ansvaret for deres katte, og kommunerne for de herreløse, så vil det hjælpe til en bedre kattevelfærd i Danmark - og det er der brug for", siger hun.

Dyreværnsorganisationerne vil gerne hjælpe kommunerne, så de kan få en guide til best practice. "Vi ni organisationer har både viden og erfaringer, som vi meget gerne overleverer til kommunerne, så de kan blive klædt på til håndtering af herreløse katte. Det bør være en kommunal opgave, det er ganske enkelt ikke fair at skubbe den opgave over på os private organisationer," siger Jens Jokumsen, Dyrenes Beskyttelse.


Danmark har utallige triste katteskæbner

Svigtede, efterladte og syge katte og til tider også mishandling. Tragiske katteskæbner er desværre blevet hverdag for de danske dyreværnsorganisationer.

"Der er dage, hvor jeg tænker "Det kan simpelthen ikke passe", når et af vores internater fortæller om en ny kattesag. Typisk er det svigtede, dumpede katte, men desværre er der også overlagte tilfælde, eksempelvis druknede katte, eller som på Fyn, hvor en kat var blevet skudt med en sømpistol - og overlevede og gik rundt med et søm i hovedet. Det er helt horribelt, hvilke katteskæbner der går rundt derude - og vi ser flere og flere af dem ", siger Jens Jokumsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Det anslås, at ca. 500.000 katte lever som herreløse i Danmark. Det betyder, at der ikke er nogen ejer, der passer på dem og sørger for, at de får hjælp, hvis de bliver syge eller kommer i nød. Kattene er derfor overladt til ofte triste og lidelsesfyldte skæbner.

Problemet er det, folk ikke gør

De herreløse katte, der bliver syge eller kommer i nød, havner ofte hos dyreværnsorganisationerne, der oplever en stigning i svigtede, herreløse katte.

"Hvert år får vi syge, herreløse katte ind. Katte, hvis lange pels er filtret så meget sammen, at der er gået betændelse i huden. Katte, der har tandproblemer eller øreproblemer og katte, der er så udmagrede, at deres organer har taget skade. Desværre er der også katte, der bliver dumpet ved vores internat," fortæller Anne Trane, internatbestyrer hos Dansk Dyreværn Aarhus.

Samme melding kommer fra Kattens Værn. Her er problemet ikke, hvad folk gør ved kattene, men tværtimod hvad de ikke gør.

"Vores mange indfangningssager med syge, udsultede, forkomne og tilskadekomne katte er netop resultatet af, at folk ikke tager sig af kattene. Folk tror, kattene kan klare sig selv, og derfor reagerer de desværre først, når det ikke længere kan ignoreres, hvor galt det står til", siger Mogens Wilbert, formand for Kattens Værn.

Udviklingen må stoppes

Derfor ønsker en række dyreværnsorganisationer nu, at både politikere og befolkning får øjnene op for det store katteproblem.

Ønsket fra organisationerne er blandt andet en kattelov, der gør det lovpligtigt at mærke og registrere ejerkatte. Derudover skal katteejere tage ansvar, dels ved at neutralisere kattene, så bestanden af uønskede katte ikke vokser, men også ved at handle ansvarligt, hvis de ikke længere kan have katten. Dumpning er aldrig en løsning.

FAKTA OM DEN RETS- OG STATUSLØSE KAT:

  • Katten har ikke sin egen lov. Den nævnes i Lov om Mark- og Vejfred, Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte, Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr og Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger og er naturligvis dækket af Dyreværnslovens generelle paragraffer som alle andre dyr.
  • Dyrenes Beskyttelse oplever, at 80 % af de dumpede dyr, foreningen får ind, er katte. I 2013 hjalp Dyrenes Beskyttelse 1217 dumpede katte.
  • Dyreværnsorganisationerne oplever katte, der foræres væk gratis, der aflives ved drukning, der dumpes, der skydes eller på anden vis bliver behandlet helt uacceptabelt.
  • De mange katte i nød koster dyreværnsorganisationerne mange penge. Kattens Værn bruger årligt omkring tre millioner kroner på herreløse katte, Dansk Dyreværn Aarhus bruger over en million kroner, og Dyrenes Beskyttelse bruger ca. 26 millioner kroner.
  • De danske dyreværnsorganisationer formidler via deres internater årligt godt 10.000 katte ud til nye hjem.

Dyreværnsorganisationer slår alarm: Vi drukner i katte

Danmarks dyreværnsorganisationer er enige; Antallet af herreløse katte og katte i nød er højere end nogensinde før, og de frivillige organisationer kan næsten ikke følge med, hverken med hjælp eller økonomi. "Vi slår alarm", lyder det fælles nødråb.

Danmark drukner i uønskede, herreløse, syge eller nødstedte katte, og dyreværnsorganisationerne kan snart ikke følge med længere. Kattene er for mange, problemerne for store, og udgifterne stiger langt hurtigere end indtægterne. Derfor står organisationerne sammen og prøver at råbe både politikere, katteejere og befolkningen op.

"Der er ingen tvivl; Danmark har et alvorligt katteproblem, og der må gøres noget nu. Dyreværnsorganisationerne kan simpelthen ikke følge med. I Dyrenes Beskyttelse har vi på bare to år oplevet en stigning i kattesager på 56 procent. Det betyder, at vi nu har 27 sager med katte i nød om dagen. Det svarer til næsten 10.000 katte om året", fortæller Jens Jokumsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Det samme billede tegner sig hos Kattens Værn, der også mærker en stor stigning i kattesager.

"Siden 70'erne har Kattens Værn indfanget herreløse katte, men der bliver bare flere og flere katte, og vi er nu oppe på at have ni katte-inspektører, der indfanger herreløse og syge katte i hele Danmark", siger Mogens Wilbert, direktør i Kattens Værn.

For mange katte - for få ejere

Problemet med de mange katte opstår, fordi antallet af herreløse katte stiger. Man anslår, at der er omkring 650.000 ejerkatte og derudover 500.000 vildtlevende, herreløse katte i Danmark.

Kattene formerer sig lystigt, og det resulterer i uønskede killinger, som ikke hører til hos nogen ejer og derfor også bliver herreløse. Når de katte bliver syge, kommer i nød eller selv får killinger, er der derfor ingen ejer til at hjælpe dem.

Det stigende problem med de mange herreløse katte er heller ikke nyt for Anne Trane, internatbestyrer i Dansk Dyreværn Aarhus:

"En kat kan på en sæson få op til 2-3 kuld killinger, og med så stort et antal fertile katte, ja så kan vi i Dansk Dyreværn Aarhus på ingen måde følge med, og kattene bliver derfor født og overladt til en trist skæbne".

Formand for Det Danske Katteregister Vibeke Haslund er heller ikke i tvivl om problemet:

"I løbet af sommeren har vi set en mærkbar stigning i antallet af henvendelser om katte - der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med et stigende problem, der skriger på løsninger", siger hun.


Man må godt behandle katte dårligt

Mens dansk lov sikrer andre dyr særlige rettigheder, er katten overladt til sig selv. Ingen kattelov, og en generel opfattelse af at katte "ikke rigtig tæller", betyder, at danske katte er "retsløse" og har fået lavstatus

En kat der enten er skudt til måls efter eller forsøgt aflivet med en sømpistol.

En kat der enten er skudt til måls efter eller forsøgt aflivet med en sømpistol.

Mens der er en særlig hundelov, en lov om hold af heste og diverse bekendtgørelser om eksempelvis malkekvæg og slagtefjerkræ, så er katten efterladt retsløs. Der er nemlig ingen særlig lov for katte. Og det har store konsekvenser for de danske katte.

"Katten er det hyppigst holdte kæledyr, men alligevel er der ingen specifik kattelov, der sikrer katten beskyttelse. Det er uacceptabelt, og vi dyreværnsorganisationer ser tydeligt, hvad det har af tragiske konsekvenser for kattene", siger projektleder i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen.

Hos Det Danske Katteregister bakker formand Vibeke Haslund op:

"Alle produktionsdyr er mærkede og registrerede - heste og hunde er det også. Vi mangler kun kattene. Og det kan vi ikke være bekendt", siger hun.

Mærkning og registrering bør være lovpligtigt

Dyreværnsorganisationerne er enige om, at en kattelov, der eksempelvis gør det lovpligtigt at mærke og registrere, ville kunne afhjælpe mange af de store katteproblemer, som dyreværnsorganisationerne ser hver dag. Det ville dermed skåne kattene for mange lidelser.

"Efterladte katte er fuldstændig retsløse. Hvis de ikke er mærkede, kan vi ikke finde deres ejer. Og hvis de endelig er mærkede, men ejeren nægter at tage katten tilbage, er der heller ingen hjælp at hente, end ikke hos politiet, for der er jo ingen lovgivning på området", siger en frustreret Anne Trane, internatleder på Dansk Dyreværns Aarhus.

Katten har laveste status

Manglen på anerkendelse af kattens rettigheder har også medført, at katten har fået en kedelig lavstatus i samfundet. Dyreværnsorganisationerne oplever, at det i befolkningen er almindeligt accepteret, at man bare kan efterlade, dumpe, skyde til måls efter eller sågar drukne katte.

"I Dyrenes Beskyttelse er 80 % af de dumpede dyr, vi hjælper, katte. Faktisk har vi i gennemsnit tre dumpede katte om dagen. Vi ser også mange kedelige "hjemme-aflivnings-forsøg" eller ligefrem decideret mishandling af katte. Det ser vi ikke i samme grad med andre dyr," siger Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Mogens Wilbert, formand i Kattens Værn, oplever også tydeligt, hvordan katte behandles helt anderledes end fx hunde.

"Killinger gives rask væk gratis på nettet - man vil ikke betale for en kat, men giver glædeligt i tusindevis af kroner for en hund. Og hvis man ikke længere vil have katten, så oplever vi på vores internater, hvordan de i nattens mulm og mørke bliver dumpet, enten i kasser rundt omkring eller sat fri i naturen, hvor de ofte er tæt på at dø af sult", forklarer Mogens Wilbert.

Få katte er forsikret

Hos Agria Dyreforsikring anslår man, at kun ca. en procent af de danske katte har en sygeforsikring. For hunde er tallet ca. 30 procent.

"Jeg tror, at det hænger meget sammen med, at man får katten gratis eller meget billigt. Vi hører desværre stadig udtalelsen "Det er jo bare en kat", siger Sonja Karaoglan, country manager i Agria Dyreforsikring.

Læs med i morgen, når organisationerne bringer en række cases over tragiske katte-skæbner og sætter ansigt på Danmarks store katteproblem.

FAKTA OM DEN RETS- OG STATUSLØSE KAT:

  • Katten har ikke sin egen lov. Den nævnes i Lov om Mark- og Vejfred, Bekendtgørelse om indfangning og aflivning af herreløse katte, Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr og Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger og er naturligvis dækket af Dyreværnslovens generelle paragraffer som alle andre dyr.
  • Dyrenes Beskyttelse oplever, at 80 % af de dumpede dyr, foreningen får ind, er katte. I 2013 hjalp Dyrenes Beskyttelse 1217 dumpede katte.
  • Dyreværnsorganisationerne oplever katte, der foræres væk gratis, der aflives ved drukning, der dumpes, der skydes eller på anden vis bliver behandlet helt uacceptabelt.
  • De mange katte i nød koster dyreværnsorganisationerne mange penge. Kattens Værn bruger årligt omkring tre millioner kroner på herreløse katte, Dansk Dyreværn Aarhus bruger over en million kroner, og Dyrenes Beskyttelse bruger ca. 26 millioner kroner.
  • De danske dyreværnsorganisationer formidler via deres internater årligt godt 10.000 katte ud til nye hjem.

FAKTA :

DANMARK SVIGTER KATTENE: Danmarks dyreværnsorganisationer samt dyrlægerne sætter i denne uge fokus på Danmarks store katteproblem. Der er nemlig langt flere katte i Danmark, end de frivillige foreninger kan hjælpe.
I en række af fem artikler delt ud over uge 39 fortæller organisationerne om de mange problemer og udfordringer, der er forbundet med Danmarks store katteproblem.

Foreningerne bag er Kattens Værn, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Dyreværn Aarhus, DOSO, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Dansk Katteregister, Det Danske Katteregister og Den Danske Dyrlægeforening.


Katten med i sommerhus

Regel nr. 1

Tager du din indekat fra lejligheden i byen med i sommerhus for første gang, og ønsker du, at den skal gå frit omkring i naturen, så er regel nr. 1, at du har sørget for, at katten er øre- eller chipmærket og registreret i Det Danske Katteregister.
Katten er registreret i løbet af få dage, så snart Det danske Katteregister har modtaget kattens data fra dyrlægen, som har mærket den. Lader du ikke din kat registrere, vil dine muligheder for at få katten igen, hvis den forsvinder i sommerhusområdet, være minimale.
Katten skal være registreret, uanset om den også skal være indekat i sommerhuset, for det er svært at holde en kat inde i et sommerhus, hvor døre og vinduer konstant står åbne. Et halsbånd med dit mobilnummer er et godt supplement, men aldrig nok, for det kan let mistes. Det skal være et halsbånd med elastik i, så katten kan smyge det af, hvis den får poten ind under det eller sidder fast i en gren. Et halsbånd uden elastik kan være livsfarligt for katten. Sæt klistermærket "Vores kat er sikret i www.katteregister.dk - Er din?" op på postkassen, så kan folk, der går forbi, se, at I har kat.

Slip ikke bare katten ud

Slip ikke bare katten ud af bilen til friheden i det trafikfredelige sommerhusområde. Katte er territoriale og skal have tid til at bygge deres territorium op. Før det er gjort, er det så som så med stedsansen. Katte duftmarkerer territoriet, huset og haven. De gnider siden af hovedet op ad alt muligt, dens mennesker, møbler, hele hjemmet, og i naturen, træer og grene. På den måde kan en kat finde tilbage ad den vej, den kom. Katten læser også andre kattes duftmarkeringer, og ved således, hvornår den er på vej ind i fjendtligt territorium.

Begynd med huset

  1. Giv katten mindst et døgn til at vænne sig til husets lugte. Sørg for at medbringe kattens ting hjemmefra. Luft katten i haven i sele og marker over for katten, hvor til haven går.
  2. Hjælp katten med at oprette haven som sit private område. Det gør du ved at gå i buskettet langs skellet med kattebakken og en lille skovl. Afmærk med jævne mellemrum på jorden med indhold fra kattebakken, som lugter af din kat. Så har du hjulpet katten med at duftmarkere sit område og samtidig givet besked til fremmede katte om, at her har de ikke noget at gøre.
  3. Den dag du lukker katten ud i haven uden sele og line, skal du sørge for, at den er godt sulten. Så er der en god chance for, at katten kommer hjem til spisetid. Lad være med at sætte mad ud til den, for så mister du kontakten til katten. Fasthold at katten spiser inde. Stil dig ud på terrassen og slå på madskålen med en ske, så kommer den sultne kat. Særligt hvis det er en fremgangsmåde, du har øvet med katten hjemme, inden ferien. Den mætte kat kommer, når det passer den og ikke nødvendigvis dig.

Giv katten 24 timer

Bliv ikke forskrækket, hvis din indekat ændrer adfærd og hellere vil snuse rundt ude, end ligge i dit skød foran fjernsynet. Det er sjældent, at katten er forsvundet, fordi den ikke kommer, når du kalder. Som regel er den ganske nær og holder godt øje og øre med dig. Har du ikke set katten i 24 timer, så kontakt Det Danske Katteregister, så efterlyser vi den. Samtidig starter du din egen efterlysning. Spørg naboerne og dem på vejen foran og bagved, om de har set katten, og brug det efterlysningsmateriale, som findes her på hjemmesiden.


Den fremmede sommerhuskat

Det er svært at sige nej til en fremmed kat og vende blikket den anden vej, når den står og mjaver hjerteskærende ved sommerhusets terrassedør. Her er tre gode grunde til alligevel at gøre det!

  1. Begynder du at fodre en tam kælekat, påtager du dig ansvar for kattens liv. Hvis den ikke har en ejer i nærheden, ikke er øremærket eller mikrochippet og registreret, så har du taget en kat til dig, som du også er nødt til at tage med hjem og sørge for, når ferien er forbi. Den er blevet afhængig af din hjælp og kan ikke klare sig uden. Kan du ikke tage katten med hjem, er du forpligtet til at sørge for et andet hjem til den, eventuelt via et internat.
  2. Er katten en ejerkat, så går ejeren rundt i nærheden og er urolig og kalder på sin kat, mens den sover til middag på din seng. Så har du fået en "madkæreste", og det er en dårlig ide, for du ved faktisk ikke, om katten søger mad udenfor hjemmet, fordi den er på en livsvigtig diæt, som keder den.
  3. Er katten en ikke særlig tam ungkat, som du ikke må røre ved, så er der sandsynligvis mere end én, og du tiltrækker med din fodring flere katte, end du magter at fodre, og så er der igen problemet, med når dine tre uger er forbi, hvem skal så fodre kattene, som har vænnet sig til din service.

Fingrene væk fra ejerkattene!

Som udgangspunkt skal man holde sig fra lækre, velnærede kælesyge katten. De tilhører som regel nogen. Så undgå kontakt med andres katte! Man kan nemlig nemt komme til at "stjæle" en kat helt uforvarende, når en kat har udvalgt én som sin ven. Du kan forsøge kontakt med ejeren ved lægge en løs bukseelastik om halsen på katten med en seddel med dit navn og telefonnummer. Eller rekvirer Dyrenes Beskyttelses grønne kattehalsbånd, som bruges til kontakt mellem ejer og foderven. Har du mistanke om, at katten er blevet efterladt i sommerhusområdet, så sæt fremlysningsplakater op, og spørg dig for i området. Er katten øremærket, så kontakt Det Danske Katteregister. En dyrlæge kan med scanneren se, om katten er mikrochippet. Skal der findes nyt hjem til katten, så kontakt en dyreværnsforening.

Gør ikke en "vildkat" afhængig

De såkaldt vildtlevende katte, som du ikke kan få lov til at røre ved, er ofte killinger efter tamme katte, som er blevet efterladt i sommerhusområdet, eller kommer fra nærliggende gårde. De har som regel deres faste fodersteder, som de bare forlader i håb om flere lækkerier hos dig. Når du så er rejst hjem, søger de tilbage til de gamle steder, men kan få svært ved at klare sig i konkurrencen med de andre katte, så på sigt er de bedre tjent med, at du lader dem være.

Hjælp kattemor

Kommer du til dit sommerhus, og der ligger en kat med killinger i carporten, så sørg for at fodre kattemoderen og kontakt en dyreværnsforening. Hvis familiens børn synes, en sommer med killinger er alle tiders, så tilbyd at pleje og fodre kattefamilien, så længe I er i sommerhuset og derefter at aflevere kattefamilien på internatet. Det er en god start for killingerne at blive tamme og kælne fra små.

  1. Efterlad aldrig din kat eller den kat du har fodret ved sommerhuset. Dens ve og vel er dit ansvar.
  2. Svigt ikke kattemor med killinger.
  3. Undlad ikke at hjælpe syge og tilskadekomne katte.

I tvivl? Så kontakt den nærmeste dyreværnsforening og få at vide, hvordan du skal forholde dig.


Et barn kysser en kat på panden

Børnene forventer, at forældrene har katten registreret

Børnene skal vide man gør sit bedste

Selvom katten er vores mest populære familiedyr, så er den almindelige huskat stadig til at få til foræringspris, og nogle voksne hænger lidt fast i tidligere generationers holdning om, at man altid kan få en anden kat, hvis den nuværende skulle forsvinde. Derfor undlader de at få katten mærket og registreret. Men sådan fungerer det alligevel ikke. De fleste kommer til at holde meget af deres kat, og børnene betragter den som et medlem af familien. Katastrofen er stor, når katten er væk, og man aldrig får at vide, hvad der er hændt den. Er den død, strejfer den rundt som herreløs, er den fundet og afleveret på et internat? Eller har nogen bare taget den og beholdt den?

Der er det vigtigt for forældres troværdighed over for børnene, at de på forhånd har gjort, hvad de kan for at sikre katten. Mange børn ved godt, at man kan få katten registreret og blive hjulpet, hvis den er væk. Det Danske Katteregister understøtter børnenes viden med en samtaleplakat om emnet. Den sendes netop nu ud til alle tredje klasser. Klik her for at se plakaten


Man bliver hjulpet og taget alvorligt

Dyrlæge Jacob Mølbak fik hjælp, da hans øre- og chipmærkede kat forsvandt ved sommerhuset.

Jacob Mølbaks kat

Tigris blev fristet af det jyske sommerland og forsvandt

Dyrlæge Jacob Mølbak, kendt som en af Aftenshowets Dyreeksperter i 2010, tog en 11 årig Burmeserkat til sig, som ingen ville have. Efter nogle måneders vellykket introduktion til hjemmet og haven tog familien i sommerhus, men her gik det galt. Pludselig var katten væk. Der blev kaldt og ledt i seks dage og nætter. Familien var tvunget til at tage tilbage til København uden kat.
  - Det var forfærdeligt, siger Jacob Mølbak. Men vi havde klæbet opslag fra Det Danske Katteregister op i sommerhusområdet, hvor vi fortalte, at vores kat både er øremærket og chipmærket, og der kom ret god respons, mange ville gerne hjælpe. Og så ringede der en dame fra sommerhusområdet og sagde, at hun havde set en rød kat. Jeg måtte bede om fri fra arbejde, og udrustet med en kattefælde tog jeg til Blokhus og satte fælden op med foder, men næste morgen var der ingen kat i fælden, så jeg gik rundt i området med kattefoder i et raslebæger. Kom i snak med nogle mennesker, og de lovede at ringe, hvis de så ham. Og det gjorde de få timer efter. Da jeg fandt katten, var han godt forvirret og sky, der var jeg glad for mit øremærke, glad for at slippe for tanken om, at han skulle sidde et eller andet sted og dø af sult. Sådan en indekat kan jo ikke sørge for sig selv. Det fordrer en ret hurtig indsats, og vi mødte en helt enorm hjælpsomhed. Læs folderne "Gør det for katten!" og "Lille kat! Hvis er du?". Se også efterlysningsplakaten "Min kat er væk"


Nedfaldskatte ender ofte som herreløse

Mange af forårets og sommerens nedfaldskatte fra altaner og vinduer klarer turen, men forsvinder til en kummerlig skæbne.

Kat der gemmer sig

Når indekatten pludselig lander ude i naturen, bliver den forskrækket og gemmer sig.

Katte, der falder ned fra etageejendommes vinduer og altaner på grund af sommervarmen, kommer ofte alvorligt til skade, men forbavsende mange klarer turen uden fysiske mén, siger fagdyrlæge Lars Bloch, næstformand i Det Danske Katteregister. Til gengæld bliver kattene ofte så forskrækkede, at de løber væk og gemmer sig.
  - Hvis katten ikke er øre- eller chipmærket og registreret, så er chancerne for, at den igen bliver genforenet med ejeren, meget små, siger Lars Bloch, for når indekatten først er løbet væk og har gemt sig, så aner den ikke, hvor den er. Den har ingen duftspor, den kan følge. Den er bange og forvirret, på vej ud i en kummerlig skæbne som herreløs, som den forkælede indekat har svært ved at klare.
  - Desværre vælger mange ejere af indekatte at undlade at lade deres kat mærke og registrere. De har en fast tro på, at katten ikke slipper ud, men de tager helt fejl, siger Lars Bloch. I Det Danske Katteregister anbefaler vi kraftigt folk at lade deres indekatte registrere, så de har mulighed for at blive genforenet med deres ejer, hvis nogen finder dem, eller de optages som herreløse.
  - Indekatten, der hverken er øre- eller chipmærket og ikke registreret, får, i det øjeblik den lander uden for boligen, status som herreløs, hvis det er fremmede, der finder den. Er den kommet alvorligt til skade og bliver bragt til dyrlæge uden mulighed for, at ejeren kan findes, bliver den aflivet. En grum skæbne man som ansvarsbevidst katteejer bør sikre sig selv og katten imod fra starten, siger Lars Bloch.


Klistermærke

Klistermærke med klart signal

Det Danske Katteregister gør det nemt for katteejere, der har deres kat i registeret. Et klistermærke til at sætte et passende sted udendørs med teksten "Vores kat er sikret i www.katteregister.dk - Er din?" fortæller, at der er en kat i hjemmet, og at man har styr på sit ejerforhold. Se flere plakater og foldere her.


"Stjæl" ikke en kat!

Hvordan ser man på en kat, om den har en ejer, eller om den er forladt og har brug for ens hjælp?

Af Anne-Sofie Holten

Når unge katte er blevet kønsmodne og klar til deres første forelskelse, stikker de af hjemmefra i hobetal. Deres ejere er ulykkelige. De er kommet for sent med at få dem steriliserede og mærkede, og nu er de væk. Selvom situationen er svær, når katten er identitetsløs, skal man ikke give fuldstændigt op. Man kan få megen god respons ud af at sætte nogle opslag op i nærområdet om sin forsvundne kat. Eller om den kat, man har fundet!
For små forkælede, forelskede misser bliver også sultne. Men hvor var det nu lige, de boede? Er de kommet få 100 meter væk, så har de mistet orienteringen. Kattes stedsans skyldes dens egne markeringer, men en indekat, der pludselig slipper ud af lejligheden, har ingen markeringer i naturen, den kan følge. Den er temmelig fortabt. Den søger et godt spisested.
Derfor kan man opleve, at der kommer en ganske fin, velplejet kat op ad havegangen. Det er der, man lige skal holde lidt igen med sin overstrømmende venlighed. Den kat, der skal bydes indenfor på et måltid mad, må gerne have været lidt insisterende i et par dage. Det siger leder af Kattens Værns internater i Danmark, Tine Fosdal.

Stop ikke din hjælp

Kat i hånden på mand. Foto: Dreamstime

Er katten fin i pelsen og velfodret, har den sikkert en ejer..

Det er netop her, man med sin dyrevenlighed skal passe på ikke at komme til at stjæle en kat, som har et godt hjem 200 meter nede ad gaden. Man skal heller ikke bare stoppe op på gaden og tage en kælen kat med sig. Man hjælper den ikke ved at flytte den endnu længere væk fra dens hjem, og så efter et par dage tænke "Nej, det kan vi ikke klare alligevel". Så har man pligt til at bringe katten tilbage til det sted, hvor man så den, og det kan hjælpe katten, hvis man sætter et løst elastikhalsbånd om halsen på den med sit telefonnummer, så er der en mulighed for, at man får kontakt med ejeren.
Er det en tam kat, ung eller voksen, som bliver ved med at komme tilbage og sidde og stirre intenst på køkkendøren, så må man finde ud af, om den er chippet (dyrlæger og dyreinternater har scannere) eller tatoveret, om der er et synligt halsbånd, hvor man kan se et ejerforhold.
Hvis katten er velfodret og fin i pelsen, tyder det på, at den har en ejer. Kan du ikke åbne døren uden, at katten smutter ind, så er det i orden, at man går i gang med at fodre den. Også selvom man ingen intentioner har om at tage katten til sig. Det har noget at gøre med anstændighed over for det dyr, der søger ens hjælp. Samtidig skal man kontakte en dyreværnsforening for at få hjælp. Man må ikke fodre og så stoppe tre dage efter, fordi det synes man ikke, man vil involveres i. Læs folderen "Lille kat! Hvis er du?"


Lovpligtig ID i EU er på vej

Efter mere end 20 års intens kamp oplever Europas dyreværnsfolk et gennembrud i opfattelsen af familiedyrenes velfærd i EU-Kommissionen. Den skal have et lovmæssigt løft. Det var det belgiske formandskab, der i slutningen 2010 satte gang i tingene. Og i 2011 fortsætter det med harmoniseringsforslag omkring forbud mod hale- og ørekupering. Illegal handel med uregistrerede hunde og katte mellem medlemslandene skal vanskeliggøres med lovpligtig identifikation, både de ejede og de herreløse. Det, der skal fremmes og understøttes, er viden om og forpligtelse til ansvarligt ejerskab af hunde og katte. Det er gået op for EU-Kommissionen, at der er store penge i handel med familiedyr og alt, hvad der vedrører dyrenes ve og vel. Det er slet og ret en industri, som kan kaste mere af sig, hvis den får et lovmæssigt løft. Og det er godt for dyrene.

Registrering er sikkerhed

Foto: Darek Krzeminski

Registrering handler om ansvar

  - Vi tror på, at forslagene kommer igennem, siger Torben Elmedal, som er formand for det fælleseuropæiske registreringssamarbejde af familiedyr Europetnet, et stort fælles register med ca. 50 millioner dyr fra 20 lande her iblandt Danmark. Og netop Europetnet er langt fremme i opbygningen af et kompatibelt netværk af de samme ISO-godkendte mikrochips over alt og en fælles database, alle kan bruge. Derfor arbejder vi på at opnå et tæt samarbejde med EU-Kommissionen, siger Torben Elmedal, som også er formand for Dansk Hunderegister. For ham er registrering fundamentet for dyrevelfærd.
  - Ansvaret for det enkelte dyrs velfærd ligger hos ejeren, og når vi kan identificere ejeren, kan man også fastholde vedkommende på sit ansvar.

Der foregår en stor trafik mellem EU-landene af hunde og katte, som ikke er blevet mikrochippet eller har fået den vigtige vaccination mod rabies, som er en konstant trussel. Både hunde og katte kan komme ind i Danmark med sygdomme, som kan smitte til mennesker. Derfor er det vigtigt, at man kan følge, hvor dyrene kommer fra, hvor en epidemi er startet, siger Torben Elmedal. Europetnet er vigtig ikke kun for dyrene, men også for befolkningens sundhed i Europa.


Gør det for katten!

Har du fået din kat registreret, så den kan blive hjulpet i en livstruende situation?
Det Danske Katteregisters nye kampagne taler direkte til katteejerens ansvarsbevidsthed

Af Anne-Sofie Holten

Har du fået din kat registreret? Spørgsmålet mødes alt for ofte med et, "Nej, men vi skal se at få det gjort". I mange tilfælde når katten at forsvinde, inden det sker. Og på egen boldgade uden identifikation er den faktisk at regne for herreløs! En uhyggelig tanke man er nødt til at have tænkt igennem på forhånd. Enhver, der finder katten, syg eller rask, død eller levende, kan kun forholde sig til, at den er herreløs, hvis den ikke er enten mikrochippet eller øremærket og registreret.

- Og en herreløs kat kan meget hurtigt være en død kat, siger næstformand i Det Danske Katteregister fagdyrlæge Lars Bloch. Bliver den bragt til dyrlægen med svære kvæstelser uden en ejer til at betale for behandlingen, så bliver den aflivet. Det er ganske urimeligt over for katten ikke at give den den livline, som registreringen er. Det hører med til helt almindelig omsorg og ansvarsbevidsthed over for dyret.

Her på hjemmesiden kan du orientere dig om registrering, øremærkning og mikrochipning og om den meget omfattende hjælp, man får, både hvis ens kat skal efterlyses eller, hvis man har fundet en kat, som har behov for hjælp. Læs de tre nye foldere:

"Få din kat sikret i www.katteregister.dk  Gør det for katten - Og for dig selv", "www.katteregister.dk  Lille kat! Hvis er du? - Sådan hjælper du en kat i knibe" og "Du har sikret din kat i www.katteregister.dk".

Det sker ikke for mig!

Ca. 500.000 katte i alle aldre er registrerede, og der registreres årligt ca. 30.000 katte, men det er for lidt, siger Lars Bloch. Dyrlægerne gør et stort arbejde for at overbevise katteejerne om, at de skal lade katten registrere. Det er noget nemmere med hunde, hvor registrering er lovpligtig, mens det stadig er frivilligt, om man vil lade katten registrere, så længe man ikke tager den med til udlandet. Prisen for livslang registrering af hund og kat er den samme, 125 kr.

Det Danske Katteregister har lavet en undersøgelse, hvor man har spurgt landets dyrlægeklinikker om katteejernes viden og vilje omkring registrering. Og katteejerne har ofte et for afslappet forhold til, om katten bliver væk, de tror, den nok skal klare sig. Men tallene viser, at der alene bliver trafikdræbt ca. 70.000 katte om året.

Ejere af indekatte tror ikke på, at deres kat smutter ud. Men erfaringen viser, at katte tager chancen, når den er der. Eller at de uheldigvis falder ned fra vinduer og altaner og bliver forskrækkede og løber væk.

Af de katteejere, der kommer i klinikkerne med deres katte, ved ca. 61 procent i forvejen besked om fordelene ved registrering og ulemperne ved at lade være. Alligevel er 34 procent af de katte, der kommer til dyrlæge, ikke registrerede. Det skyldes hverken uvilje mod øretatovering eller mikrochipning, men begrundes ofte som en unødvendig udgift. "Det sker ikke for mig". Læs hvordan du gør i vores foldere.