D. 1. juli 2021 træder en ændring i lovgivningen vedr. katte i kraft, der afskaffer pligten til at fremlyse umærkede katte, så ejerskabet af disse dyr automatisk overgår til optageren og de øjeblikkeligt kan videreformidles.
Formålet med lovændringen er at øge katteejernes incitament til at få mærket deres katte og at afhjælpe presset på katteinternaterne, som har oplevet en stigende tilgang af herreløse tamkatte.
Fra 1. juli kan en kat, der ikke er mærket med øretatovering, mikrochip eller halsband, optages eller videreformidles af enhver og skal ikke fremlyses, hverken af privatpersoner eller internater.
Er katten mærket og registreret korrekt, har internatet eller optageren pligt til at kontakte ejeren inden for 24 timer. Når kontakten er etableret, har ejeren 24 timer til at afhente katten, medmindre andet bliver aftalt. Ellers bliver optageren ejer af katten.
Vi anbefaler at mærke katten permanent med en øretatovering og/eller en mikrochip, da et halsbånd nemt kan falde af eller fjernes. Katten bør samtidigt registreres i mindst ét katteregister, så du let kan kontaktes, hvis katten bliver fundet – og I kan blive genforenede.
Det er en katteejers eget ansvar at sørge for, at de oplysninger, der star i registret, er opdaterede og korrekte.
SE OM DIN KAT ER REGISTRERET KOREKT
Dansk Katteregister
Det Danske Katteregister
HER KAN LOVTEKSTEN LÆSES
Ændringen
Mark- og Vejfredsloven
Bestyrelsesformand for Kattens Værn, Mogens Wilbert, udtaler:
"Jeg har deltaget i arbejdet for lovændringer for katte samt en kattelov i mere end 10 år. Vi har forsøgt at få Folketinget til at lytte til de store fordele for landets katte og dyreværnsorganisationerne gennem underskriftindsamlinger, talrige forhandlinger med hele 5 fødevareministre, dyreværnsordførere for Folketingets partier og andre medlemmer. Nu kan vi høste én af de første frugter fra et langvarigt, hårdt stykke arbejde. Man kan sagtens ønske sig meget mere. Ultimativt var en stadfæstelse af lovpligtig lD- mærkning uden tvivl at foretrække. Med en nuanceret og fleksibel tilgang til krav om lovændring, har vi faet nogle rigtig fornuftige resultater at bygge videre pa".
Kattens Værn er med i KatteAnsvarsGruppen.
Dansk Katteregister
Den Danske Dyrlægeforening
Det Danske Katteregister
Dyrefondet
Dyrenes Beskyttelse
Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation
Inges Kattehjem
Kattens Værn
The Voice of Pets