Det Danske Katteregister tilbyder en service til online registrering af katte i overensstemmelse med gældende lovgivning. Formålet med registreringen er dels at sikre, at bortløbne katte kan genforenes med deres ejer - eller at ejeren kan få besked, hvis katten er fundet død. Registret kan optage alle øre- eller chipmærkede katte.
Når du bruger vores online tjeneste til registrering af katte, accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt igennem, inden du registrerer din(e) kat(te).
Dansk Katteregister (www.katteregister.dk) drives af:
Det Danske Katteregister
C/O Den Danske Dyrlægeforening
Thorvaldsensvej 57
1871 Frederiksberg
E-mail: info@katteregister.dk
CVR-Nr.: 29041733
https://www.katteregister.dk/kontakt-os
Det Danske Katteregister er medlem af det fælleseuropæiske registreringssamarbejde af familiedyr Europetnet, jf. https://www.europetnet.org/europetnet-member.html?DDK, og underlagt tilsyn fra Fødevarestyrelsen i Danmark og EU-kontoret for Dyrevelfærd.
Selvom din kat allerede er øre- eller chipmærket, er det ikke sikkert, at den er registreret i Dansk Katteregister, eftersom registrering af katte pt. ikke er lovpligtigt. Du kan undersøge, om din kat allerede er registreret ved at slå dens øre- eller chipmærke op under menupunktet 'Søg efter kat'. Hvis din kat ikke er oprettet i Dansk Katteregister, kan du mod betaling enten selv oprette den eller få en dyrlæge til det (i sidstnævnte tilfælde skal du betale dyrlægen for registreringen).
Når din kat bliver øre- eller chipmærket hos dyrlægen, opretter han/hun katten i Dansk Katteregister, hvorefter du automatisk modtager en e-mail med link til bekræftelse af ejerskabet (kræver login med MitID).
Hvis du køber en kat, som allerede er registreret i Dansk Katteregister, skal sælger foretage et såkaldt ejerskifte og registrere dig som kattens nye ejer. Du vil så efterfølgende modtage en e-mail med link til bekræftelse af ejerskabet (kræver login med MitID). Det er pt. gratis for både sælger og køber at foretage ejerskifte i Dansk Katteregister.
Ved at oprette en brugerprofil og bekræfte ejerskabet af en kat, bekræfter du, at oplysningerne er korrekte og aktuelle.
Alle har mulighed for at slå en øre- eller chipmærket kat op på www.katteregister.dk og fx sende en e-mail til kattens ejer om fund af katten (forudsat at katteejeren har anført sin e-mail-adresse og sagt ja til at modtage sådanne beskeder), men selve oplysningerne om kattens ejer - fx navn, adresse eller e-mail-adresse - er ikke tilgængelig via hjemmesiden. Det er kun følgende instanser og myndigheder, der kan fremsøge oplysninger om katteejere i Dansk Katteregister:
Alle priser på vores hjemmeside er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms.
Pris for registrering af en kat: kr. 145,00
Betalingsmuligheder: Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Eurocard, MobilePay
Betaling: Beløbet trækkes fra din konto umiddelbart efter gennemført betaling
Du modtager en kvittering pr. e-mail, når din betaling er gennemført.
Fortrydelsesretten bortfalder, når registreringen af din kat er fuldført, i henhold til Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13. Ved at acceptere disse handelsbetingelser og foretage registrering af din kat, giver du samtykke til, at tjenesten påbegyndes straks, og at fortrydelsesretten bortfalder, når registreringen er gennemført.
Da der er tale om en immateriel tjeneste (en digital registrering), er reklamationsretten begrænset. Eventuelle fejl ved registreringen, som skyldes tekniske problemer eller fejl på vores side, vil blive rettet uden omkostninger for dig.
Hvis du oplever problemer, skal du kontakte os hurtigst muligt via https://www.katteregister.dk/kontakt-os.
Din registrering bliver behandlet og opdateret straks efter betaling. Du modtager en bekræftelse på e-mail, når registreringen er gennemført. Hvis registreringen af din kat foretages af en dyrlæge, vil katten højst 24 timer herefter kunne fremsøges i Dansk Katteregister.
Katteejeren er ansvarlig for at sikre, at egne personoplysninger og oplysninger om evt. kat(te) i Dansk Katteregister er korrekte og lovlige. Evt. ændringer kan foretages via www.katteregister.dk (kræver login med MitID). Det Danske Katteregister kan ikke holdes ansvarlig for konsekvenserne af forkerte eller ufuldstændige oplysninger. Hvis der fx er angivet forkert eller manglende e-mail-adresse på en katteejer, er katteejeren selv ansvarlig for, at evt. beskeder om ejerens kat ikke når frem til ejeren.
Vi håndterer personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik.
Vi forbeholder os retten til at ændre handelsbetingelserne. Eventuelle ændringer vil blive meddelt via vores hjemmeside og træder i kraft, når de offentliggøres.
Hvis du ønsker at klage over vores tjeneste, kan du kontakte os via https://www.katteregister.dk/kontakt-os.
Kan vi ikke finde en løsning, kan du indgive en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk
Handelsbetingelserne er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister skal afgøres ved danske domstole.